Ordentlighed

 

På Fredericia Produktionsskole ønsker vi at blive opfattet som venlige, imødekommende og hjælpsomme. Vi har en positiv tilgang til livet og er interesserede i vores medmennesker. Vi tilstræber at bevare overblikket på en afbalanceret og autentisk måde. Vi er lyttende og forstående mennesker, der involverer os samvittighedsfuldt og skaber rum for alle i fællesskabet. Vi agerer ærligt og konstruktivt kritisk i forhold til hinanden og i forhold til os selv, for derigennem at opbygge et tillidsfuldt samarbejde. Vores arbejdssituation er præget af nærvær, ansvarlighed, troværdighed og konsekvens i forhold til overholdelse af aftaler og retningslinjer.