Tilflytterpakker til nye borgere.

13-04-2018

TILFLYTTERPAKKER ER KLAR TIL NYE BORGERE

I denne uge lancerede Fredericia kommune, deres nye tilflytterkasser. De er seneste tiltag i rækken af tilbud til nye borgere i  kommunen, og kasserne indeholder ud over lidt gaver og overraskelser bl.a. informationer om de mange kultur-, fritids- og shoppingtilbud. Tilflyttere vil få tilsendt et velkomstbrev fra kommunen, hvori der står, hvor de kan afhente deres kasse.

Fredericia kommune har indledt et samarbejde med Fredericia Produktionsskole, hvis elever har sagt ja til at stå for pakningen af tilflytterkasserne. Pakkeriet er placeret på Bülows Kaserne, og som det fremgår af billederne, gav de unge mennesker den fra første dag fuld gas. Meldingen fra dem er, at de er glade for at kunne bidrage til at byde deres nye medborgere velkommen :-)